skip to Main Content

Mia Maya Christophersen

Mia Maya, uddannet keramisk designer fra Kunstakademiets Designskole 2016 og udlært blåmaler fra Royal Copenhagen 2008, om processen bag designet:

”Jeg er ofte inspireret af keramiske teknikker og dekorationsmetoder. Gennem form og materialeeksperimenter arbejder jeg med at fornye materialenes udtryk, hvilket skaber en fornemmelse af autencitet i objekterne. De uforudsigeligheder, der opstår i formgivningen giver et levende udtryk, der udfordrer vores opfattelse af de hverdagsobjekter vi omgiver os med.

Som designer er jeg fascineret af de keramiske materialer og de forskellige værdier og kvaliteter, som de hver især rummer. Rødlerets pottemageragtige udtryk, det raffinerede og skrøbelige porcelæn og stentøjets robuste og rå udtryk. Stofligheden i materialerne, ser jeg som et af de vigtigste elementer inden for den keramiske verden, og jeg holder af at sammensætte disse forskelligartede udtryk som materialerne skaber. Sammenspillet skaber kontraster der fremhæver materialernes individuelle karakterer.”

Back To Top